Hvor vil du hen herfra?  
Visti Christiernsen
Født ca. 1440 i Sjørup, Vroue S, Fjends, Viborg Amt/DK.
Død ca. 1505 i Egebjergaard, Vridsted S. Fjends H. Viborg Amt/DK.

2. Visti Christiernsen, * ca 1440 i Sjørup, Vroue sogn, Død i ca. 1505. Var Selvejerbonde i Sjørup, Vroue Sogn, og Herredsfoged i Fjends Herred, nævnes d. 30. April 1493 som Tinghører paa Fjends Herredsting. Jens Vistisen er rimeligvis broder til herredsskriveren Christiern Vistissen i Sjørup. I 1542 genkøber han sammen med brodersøønnen Visti Christensen Egebjerggård til Vistislægten. Det må formodes at selvejerrettighederne, som det skete i Himmerland, var blevet slægten frataget efter Skipper Clements fejlslagne bondeoprør i efteråret 1534. Notes : Vistislægtens dybe rod i Fjends Herreds befolkning går tilbage til 1400 tallet, da slægtens stamfader en vis Christiern må have levet. Sønnen Westi Cristiernssen var den 3 april 1493 foged på Fjends herreds ting. Den 2 juli 1496 nævnes han i samme stilling, da han denne dag optrådte som vidne på Viborg landsting. Den 19 april 1502 nævnes han igen som tinghører, da ørslevkloster fik udstedt vidne om at fire gårde i Vinkel by, Højslev sogn, var indværget til klosteret som dets rette ejendom. Wisti er derfor nok født i årene 1440-50. Herredsfogederne og herredsskriverne på den tid synes alle at være født eller bosiddende på egnen, og den Christiern Wistisen, boende i Sjørup, Vroue sogn, der den 7 november 1515 var tingmand i en sag angående lovhævd på Bregendal i Fly sogn, og som 1532 nævnes i "Maadgård", var uden tvivl Westi Cristiernssen søn. Sammen med herredsfogeden Christiern Cristiernssen fra Sparkjær omtales Christiern Wistisen den 17 juli 1537, som herredsskriver på Fjends herreds ting. Han blev gift med Anne Hvide Jepsdatter. Børn: 3. i. Christiern Vistisen * ca 1490. ii. Jens Vistisen, * 1490. iii. Søren Vistisen, * ca 1495. iv. Anders Vistisen.

Hans Søn: 3. Christiern Vistisen, * ca 1490 i Egebjeggaard, Vridsted , Fjends , Viborg, ? 1545 i Vroue , Fjends , Viborg. Selvejer Herredsskriver i Fjends herred, selvejerbonde i Sjørup 1537.
Christiern Vistisen, selvejerbonde i Sjørup, Vroue sogn, må være født omkring 1490. Han er nævnt ved en herredstingsdom, den 17/7 1537, som herredsskriver i Fjends herred. Den 7/11 1515 var han tingmand i en sag om lovhævd på "Bregendal" i Fly. I 1517 nævnes han i et Lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at han har gjort sin pligt og med lovhævd indværget en gård i Vroue. I 1530 hedder det i et lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at hverken Jesper Simonsen i Viborg eller hans arvinger nogensinde havde gjort krav på den gård i Vroue. 1530 og 1531 udstedte Viborg landsting to domme, hvori Christiern Vistisen, hans bror Jens Vistisen og deres søskende og medarvinger tildømmes at nyde og beholde gården i Vroue. I 1532 nævnes han som boende i Maadgaard. I 1532 er en Christian Wistisen fæster af gården Majgård i Højslev sogn. Vistnok to nabogårde i Højslev? Han har mindst to sønner, Visti og Knud Christensen.

I 1576 siges det om de to brødre at "de købte gården (Egebjerggård) af fald efter Skipper Clement". I 1542 blev den genkøbt af Jens Vistisen, broder til Christiern Vistisen, sammen med dennes søn Visti og hans søskende.

Slægten: Visti'erne var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl, Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønderne.

I Viborgs Historie nr 1, udgivet i 1998, dækkende perioden fra Oldtiden til 1726, under emnet Byens Styre og Byens Næring af Bjørn Poulsen ses på side 166 følgende: Visse personer forstod kunsten at kravle opad i samfundet fra stilling til stilling. Et godt eksempel på det er Niels Skriver, der fra 1472 fungerede som skriver ved landstinget. I 1479 var han blevet så kendt i byen, at han blev udnævnt til byfoged og som "tingholder" afholdt bytinget. I 1483 avancerede han på landstinget og blev "hører", dvs. kom til at indtage en funktion som leder af landstinget i landsdommerens fravær. De højadelige landsdommere var bosiddende langt borte fra Viborg på deres herregårde, så det var praktisk med mænd i byen, der kunne overtage hvervet i deres fravær og holde styr på papirerne. Til og med 1496 havde Niels Skriver både byfogedens og landstingshørerens stilling, og i 1498 var han nået endnu et trin op i byens hierarki og smykkede sig med borgmestertitelen. Ved sin død kort efter år 1500 fremstod han rimeligvis som en af byens rigeste mænd.

Da enken Mette i 1504 afhændede hans arv, ser man, at han blandt andet havde besiddet en fæstegård i Vroue i Fjends herred. Niels Skriver var fra en beskeden position nået til en næsten adelig levevis med eget landgods. Landstinget blev i 1400-årene ganske domineret af viborgenserne, og adskillige borgere gjorde som Niels Skriver og sikrede sig posten som landstingshører. Hvervet som landstingshører har formentlig indbragt en god fortjeneste, da indehaveren måtte tage penge for at ekspedere sager for klagere på tinge. De største penge kunne man dog lave ved handel.

Niels Schriver levede på samme tid som Christiern Vistisen, herredsfoged i Fjends herred. Kunne der være et slægtsskab gennem Søndergård i Vroue, eller med Nielses hustru Mette? Hvorfor får Visterne ret til at købe Søndergård tilbage til slægten? En Søren Wistisen bosat i Viborg er nævnt som en ud af seks sandemænd i en sag i Viborg den 17 juli 1538. Han er måske bror til førnævnte Christiern og Jens Wistisen. Visti Christiernsen var gift med Dorette Sivertsdatter. Hun nævnes i et Missive fra regeringsrådet til Jørgen Skram 15.7.1588. Det hedder heri, at denne brevskriverske Dorette Sivertsdatter i Engeberg i Fjens herred har berettiget, at der er en trætte mellem hende og hendes nabo angående en sag om tørv, som de efter hendes mening have opbrudt i hendes dige, og have brugt til deres fæhuuskvæg, medens de mener, at de har taget det af deres eget sted. Dommen lød:

Cand. mag. J. C. Hansen har skrevet en interessant artikel på 10 sider omhandlende udviklingen i perioden år 1600 til 1800 på Faarbækgaard og forbindelsen til Visti Olsen slægten gennem flere slægtsled. Denne artikkel er fundet i årbog for Viborg fra 1945, page 113-122. Hermed følger et kort resume´: Næppe nogen anden gård her på egnen bevarede de rent middelalderlige ejerforhold så langt ned i tiden som Faarbækgaard - nemlig til omkring år 1800. Derved giver denne gård et klart billede af, hvorledes udviklingen er gået fra slægtseje til enkeltmandseje og fra gård til landsby; for mens Fårbæk endnu ved år 1700 kun var een stor gård, med flere beboere, er der jo nu en landsby med fem gårde og et boelssted.

Bøndergårdene i gamle dage var i reglen store slægtsgårde hvor mange slægtsmedlemmer kunne have part, og hver parthaver havde ret til årlig fra gården at modtage en kornafgift, hvis størrelse stod i forhold til den part, han ejede i gården. Denne bondeskyld, som den kaldtes, kunne altså variere fra enkelte potter rug årlig for en lille part, til flere tønder, hvis ejeren ejede en stor part. Loven tillod ikke, at en slægtsgård blev udstykket til parthaverne, så de hver især fik et lille stykke jord svarende til hans andel. Ej heller måtte den, hvis den havde et stort jordtilligende, drives under et som en herregård. Jordlovgivningen havde af praktiske hensyn fastslået at en plovs jord , var den rette størrelse for en selvstændig bondebedrift. Toges mere jord ind til dyrkning end en plov kunne magte, så måtte man tage en fæster ind i gården til den anden plov og så fremdeles. På den måde kunne det ske at en gård, efterhånden som driften udvidedes, kunne komme til at huse adskillige familier. En gårds jordtilliggende bestod af to forskellige dele: den dyrkede jord og herligheden. Herligheden var den del af ejendommen, som henlå som hede, mose, kær og eng. Kort sagt alt hvorfra man kunne hente udbytte lige fra naturens hånd, uden dyrkning eller kultivering af nogen art. Denne del, herligheden altså, tilhørte landets konge, således at bonden havde brugsret dertil, men var pligtig derfor at yde kongen en vis årlig afgift. For Faarbækgaards vedkommende var afgiften i 1613 følgende: 3½ tdr rug, 1 får, 1 lam, 12 hestes gæsteri, samt 4 skilling ledingspenge. Senere ses det at være ændret til 4 tdr.og 5 skp. rug, mens bondeskylden til samtlige slægtsmedlemmer årlig er 6 tdr. rug. Det vil sige at kongens ret i denne selvejergård er ca 3/7 dele, mens slægtens er 4/7 dele.

I 1661 solgte kongen kronegodset Lundenæs, hvorunder Faarbækgaard hørte, til en herremand, som derved fik ret til den, men det berørte ikke slægtens selvejerret. Med hensyn til bygninger var Faarbækgaard een enkelt stor gård, og i 1613 kun beboet af en enkelt familie, een ejer, nemlig Peter Poulsen. I de følgende 75 år går det stærkt, først deles jorden i to lige store dele, således at to beboere (familier) nu får halvdelen af hver vang at dyrke, nu kommer der altså to plove igang. Ved næste deling, deles de to halvdele hver i tre dele, så der nu er plads til seks familier, og seks plove, der er taget meget jord ind til dyrkning. I 1688 bliver al Danmarks jord vurderet på grundlag af jordens bonitet og ydeevne og sat i hartkorn. For Faarbækgaard sattes hartkornet til 18 tdr. 1 skp., en stor stigning; det sædvanlige var faktisk en sænkning i forhold til 1661. Omkring år 1600 havde Peter Poulsen været ene om at drive gården. Hans søn eller svigersøn, Christen Mørch, overtog gården vel omkring 1630. Han delte gården mellem en søn og en svigersøn (første deling) ca 1660, og disse igen delte jorden ca 1690-1700 mellem sønner og svigersønner i 5 eller 6 dele. Indtil da var de mange beboere at betragte som een stor familie. Ved år 1700 eller lidt før kommer der et par pengestærke svigersønner ind i gården. Det er Peter Vistisen fra selvejergården Egebjerg i Vridsted og Poul Villadsen, søn af en selvejerbonde i Fly. ( I 1697 er Peder Vistisen fra Faarbeck nævnt som forlover i Sevel kirkebog for Christen Lauritsen fra Faarbeck). Disse nye er ikke vant til de knebne forhold, hvorunder de mange familier i Faarbækgaard må leve, rammerne sprænges, og begyndelsen gøres til at hver familie får sin egen gård at bo i, og istedet for een stor gård bliver Fårbæk efterhånden en lille by.(*)

Samtidig med at Peter Wistisen kommer til Faarbækgaard , bliver til gengæld een af sønnerne fra Fårbæk, Morten Nielsen, gift ind i Egebjerggård. Morten arver part i Faarbækgaard . Denne Mortens part erhverves senere af Peter Vistisens brodersøn, Visti Olesen i Søndergård i Vroue, som også køber andre arveparter i Faarbækgaard, så han ejede 1 tdr. 1 skp. 1 fjk. hartkorn bondeskyld i Faarbækgaard, hvoraf han fra fæsterne årlig kunne oppebære 9 skæpper rug i bondeskyldsafgift. Sædvanligvis kørte han selv hvert år sidst på vinteren ned for at hente det i Fårbæk, og for samtidig at besøge sin slægt og se til sit gods. Og årene gik, og Visti Olsen afstod Søndergård til sin søn Ole Vistisen, men parten i Faarbækgaard beholdt han indtil han den 28 december 1772 skødede den til sin sønnesøn Visti Olsen, der da var en lille dreng på 8 år, og dennes fader kunne nu på drengens vegne hente afgiften. Den gamle Visti Olsen døde 1775.

Endnu et par år blev rugen ydet som sædvanlig; men i 1778 nægtede fæsterne at betale denne afgift, idet Landsdommer Schinkel på Hald (frygtet som bondeplager) forlangte at den skulle betales til ham. Der var sket det, at herlighedsejeren, herremanden på Lundenæs, havde stillet sit gods til aktion, og Schinkel var af den formening, at han havde købt bondeskylden med. Det gav nu store problemer for arvingerne, det var stærke herremandskræfter Vistierne var oppe imod. Heldigvis var der i slægten en fætter, Visti Søndergård, med juridisk uddannelse, og denne havde en svoger, Henrik Møller, der var birkedommer, som kunne bistå med at tage kampen op mod Schinkel. Det tog lang tid, selve sagen stod på i 3 år, men så blev det i august 1792 bekræftet at Visti fremover havde ret til afgiften, dog måtte han selv kræve den gennem 12 år udeblevne afgift af fæsterne, som så igen kunne kræve den af Schinkel.

I "Trap Danmark" er der for godset Bregendal i Fly sogn anført at en Christen Nielsen afstod godset i 1705 til Jens Pedersen og Peder Nielsen; fra 1764 ejedes godset af Peder Nielsens svigersøn Peder Poulsen Mørk. Der må vist have været et nært slægtskab mellem disse selvejerbønder. (*) En analyse af det årlige antal konfirmander opført i Kirkebogen for Haderup Sogn hvorunder Fårbæk hørte, viser for årene 1748 til 1815 lidt mere end 1 barn hver andet år i perioden til op til 1790, hvorefter det så stiger til 1 per år. Det vil sige at børnefødslerne begynder at stige omkring 1775, ja faktisk fordobles. I matriklen 1688 opføres Visti Olufsen sammen med Jesper Jensen og Jens Mortensen som Selvejere i Bjerregaard i Vridsted sogn. Gaammelt Hartkorn var 11 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk. Herlighed og 6 Tdr. 5 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb. Bondeskyld. I den nye matrikel ansattes gaarden til 2 Tdr. 6 Skp. 1 Alb. Herlighed og 10 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdk. Bondeskyld. Herlighedsejeren var Hans Knudsen i København. Ifølge samme Matrikel er Visti Olufsen tillige Ejer af Bondeskylden af en Gaard i Vroue med Hartkorn 6 Tdr. 3 Alb. Gaarden var beboet af Gregers Vistisen.

Opdateret d. 6.05.2023