Født 1652, Karup Sogn, Viborg Amt,Danmark.
Død 1735 i Karup S. 80 år. Begravet 4 Dec 1735 i Karup Kirkegaard.
Søn af Jacob Jacobsen
Gift Ca. 1680 i Karup Kirke, Karup S. Lysgaard H. Viborg Amt. med Birgitte Stiesdatter Karup Sogn.
Født ca. 1656 i Karup Sogn, Lysgaard, Viborg A.
Død den 1739 i Karup Sogn. i en alder af ca. 60 år.
Datter af Knud Jensen og Mette Nielsdatter.
Børn:
Chisten Kieldsen
Født 1684, Karup Sogn, Viborg Amt,Danmark.
Døbt 12 Jan 1684 i Karup Kirke.
Død 1764 i Karup S. Begravet 25 Jan 1764 i Karup Kirkegaard.
Maren Kieldsdatter
Født 1 Mar 1686, Karup, Viborg Amt,Danmark.
Døbt 1 Mar 1686 i Karup Kirke.
Død Okt 1752 Begravet 2 Jul 1752 i Ljørlev, Morsø, Thisted A.
Gift 16 Okt 1718 i Husby, Ringkøbing A. med Christen Madsen 1695-1766.
Karen Kieldsdatter
Født 1688, Karup, Viborg Amt,Danmark.
Døbt 30 Aug 1711 i Karup Kirke.
Død 1767 i , 56 år. Begravet 8 Nov 1767 i Over Torp, Resen S., Viborg Amt.
Gift 5 Nov 1713 i Karup med Jens Thomasen f. 1688 i Rabbisgaard, Resen, Død 1772.
Jens Kieldsen
Født 1690, Karup, Viborg Amt,Danmark.
Anne Kieldsdatter
Født 1694, Karup, Viborg Amt,Danmark.
Døbt 7 Jun 1695 i Karup Kirke.
Død 16 Maj 1697 i Karup S. Begravet 25 Maj 1697 i Karup Kirkegaard.
Jacob Kieldsen
Født ??, Karup, Viborg Amt,Danmark.
Omtalt 1656 i Danmarks første topografi. Første gang, skellet omtales i en topografi, er i 1656 i den allerførste danske topografi, "Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed". Her skrev Arent Berntsen om skellet og den gamle administrative og kirkelige inddeling af landet. Han fortalte, at Løversyssels vestre side blev adskilt fra Harsyssel ved Karup å, mens dens nordre ende blev adskilt fra Ommersyssel ved en lille bæk noget nord for landsbyen Karup i Lysgaard herred. Hvad grænserne mellem de tre sysler angik, kunne man stå ved den lille bæk og "med en Sten slaa udi tre stifter, som ere Aarhuus, Viborg og Ribe Stifter, tre Sysler, som ere Løff-, Har- og Ommersyssel, udi tre Lehn, som ere Silkeborg, Lundenæs og Hald, udi tre Herreder, som ere Lysgaard, Ginding- og Fjendsherreder, udi tre Sogne, som ere Karup, Resen og Haderup Sogne, og paa deres Marker, saa at saadant et Sted næppeligen andet Steds udi Danmark skal være at finde". Den lille bæk hed Holtbech eller Holdsbeck, men blev også kaldt Trennum Bæk eller Træ Eng Bæk. I middelalderen hørte Fjends Herred under Sallingsyssel, men kom senere ind under Ommersyssel. Skellet mellem de tre gange seks inddelinger har imidlertid hele tiden været ved bækkens udløb i Karup å som nævnt i 1656.
Topografi 1656 over Skeldgrænser.
Oversigt over de 18 inddelinger. Dette kort viser, hvor de mange administrative og religiøse inddelinger lå i forhold til selve skelstedet, der er markeret med grønt. Det lå i bækken på præcis det sted, hvor den løb ud i Karup å, som sammen med den lille bæk dannede de naturlige grænser for skellene.
Stridigheder om skellet.
Længe før skellet blev nævnt i den første topografi, gav det i fordums tid flere gange anledning til stridigheder mellem Karup og Høgild om bymarkerne. iflg. lokalhistorikeren Vald. Andersen opstod den først kendte uenighed i 1465, hvor det blev nødvendigt på tinge at udstede et såkaldt sendemandsbrev om skellet. Det vil sige, at uvildige mænd skulle undersøge, hvor skellet rettelig skulle gå, hvorefter det blev skrevet ned af hensyn til eventuelle senere stridigheder. Mærkeligt nok nævnes bækken ikke, da det ellers ville være logisk at pege på den som grænsen imellem de to bymarker. Dengang hørte Karup bymark under en meget stor gård, Karupgaard, der lå lige ved siden af kirkediget i Karup. Gården blev i 1487 tilskødet den katolske stiftelse ved kirken, hvorefter den blev bolig for forstanderen for stiftelsen. Denne stiftelse hed "Vor Frue Alter" og ejede det meste af Karup sogn i slutningen af middelalderen, da den fik tilskødet både gårde og jord mod at skaffe giverne syndsforladelse.
Forfatter: Inger Merstrand, Karup Egnsarkiv 2019.
Opdateret d. 15.03.2025